Kognitiv adfærdsterapi har eksisteret siden 1950'erne. Den har viderudviklet sig løbende. Det er min oprindelige terapeutiske baisisuddannelse, som er det fundament, jeg står på og som jeg ofte udvider med tiltæg fra andre terapeutiske metoder fra den 3. bølge. I kognitiv adfærdsterapi er man altid interesseret i samspil mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Vi sætter især ind der, hvor det er muligt at skabe forandringer, dvs. ved tanker og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi er et vigtig redskab, især ved behandling af psykiske problemstillinger som angst, OCD og depression.  

I metakognitiv terapi ses de fleste psykiske udfordringer som et "overtænkningsproblem", dvs. problemet er at man bekymrer sig for meget om fremtiden, grubler over fortiden og holder fast i uhensigtsmæssige strategier, altsammen fordi man tror at det hjælper en til at håndtere ubehagelige tanker, følelser og kropsfornemmelser. Ved hjælp af metakognitiv terapi kan man lære at få afstand til sine tanker og følelser uden at gøre så meget for at håndtere dem og i stedet for fokusere ens opmærksomhed på de ting, som er værdifulde for en. 

Schematerapi er en viderudbygning af kognitiv adfærdsterapi, men inddrager også elementer fra psykodynamisk terapi og gestalterapi. Her er man meget interesseret i hvilket uhensigtsmæssige livsmønstre er med til at fastholde en i psykisk lidelse og hvor de stammer fra. I schematerapi arbejder man meget oplevelsesorienteret ved fx. at arbejde med forskellige dele af ens personlighed med stoleøvelser eller visualiseringer, som hjælper til at få fat i de følelser,  der sidder i kroppen pga tidligere livserfaringer, på en dybere måde end ved ren samtaleterapi. 

Emdr er en terapiform der opererer ud fra en antagelse om at traumatiske hændelser (både dem, som man vil kalde egentlige traumer og dem man kalder "små traumer"), som stadigvæk påvirker en på en livlig måde senere hen i livet, har været så overvældende for en, at de ligger i hjernen/ kroppen i uforarbejdet form. Ved at følge en bestemt procedure, hvor man fremkalder erindringen om hændelsen og samtidig stimulerer begge hjernehalvdele ved hjælp af øjenbevægelser eller tapping kan hjernen hjælpes til at bearbejde hændelsen på en måde, som gør at den efterfølgende føles mindre livlig og ikke længere påvirker en negativ. Det er en meget tryg og effektiv måde til traumabearbejdning.