Hvilke terapeutiske metoder arbejder jeg med?
Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi har eksisteret siden 1950'erne. Den har viderudviklet sig løbende. Det er min oprindelige terapeutiske baisisuddannelse, som er det fundament, jeg står på og som jeg ofte udvider med tiltæg fra andre terapeutiske metoder fra den 3. bølge. I kognitiv adfærdsterapi er man altid interesseret i samspil mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Vi sætter især ind der, hvor det er muligt at skabe forandringer, dvs. ved tanker og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi er et vigtig redskab, især ved behandling af psykiske problemstillinger som angst, OCD og depression.  

Metakognitiv terapi

I metakognitiv terapi ses de fleste psykiske udfordringer som et "overtænkningsproblem", dvs. problemet er at man bekymrer sig for meget om fremtiden, grubler over fortiden og holder fast i uhensigtsmæssige strategier, altsammen fordi man tror at det hjælper en til at håndtere ubehagelige tanker, følelser og kropsfornemmelser. Ved hjælp af metakognitiv terapi kan man lære at få afstand til sine tanker og følelser uden at gøre så meget for at håndtere dem og i stedet for fokusere ens opmærksomhed på de ting, som er værdifulde for en. 

Schematerapi

Schematerapi er en viderudbygning af kognitiv adfærdsterapi, men inddrager også elementer fra psykodynamisk terapi og gestalterapi. Her er man meget interesseret i hvilket uhensigtsmæssige livsmønstre er med til at fastholde en i psykisk lidelse og hvor de stammer fra. I schematerapi arbejder man meget oplevelsesorienteret ved fx. at arbejde med forskellige dele af ens personlighed med stoleøvelser eller visualiseringer, som hjælper til at få fat i de følelser,  der sidder i kroppen pga tidligere livserfaringer, på en dybere måde end ved ren samtaleterapi. 

EMDR

Emdr er en terapiform der opererer ud fra en antagelse om at traumatiske hændelser (både dem, som man vil kalde egentlige traumer og dem man kalder "små traumer"), som stadigvæk påvirker en på en livlig måde senere hen i livet, har været så overvældende for en, at de ligger i hjernen/ kroppen i uforarbejdet form. Ved at følge en bestemt procedure, hvor man fremkalder erindringen om hændelsen og samtidig stimulerer begge hjernehalvdele ved hjælp af øjenbevægelser eller tapping kan hjernen hjælpes til at bearbejde hændelsen på en måde, som gør at den efterfølgende føles mindre livlig og ikke længere påvirker en negativ. Det er en meget tryg og effektiv måde til traumabearbejdning. 

Ofte stillede spørgsmål

Dette afhænger fuldstændig af dine behøv. Principielt er min tilgang at terapi skal være "hjælp til selvhjælp", så jeg vil altid bestræbe mig på at hjælpe dig videre med så få samtaler om muligt. 

I starten af et forløb vil jeg oftest anbefale, at man kommer en gang om ugen. Derefter giver det god mening at "tynde ud" ved at komme hver 14. dage eller 3-4. uge.  Nogle har glæde af "booster-sessions" med længere afstand fx. hver tredje måned efter endt forløb. 

Det afhænger af din problemstilling og behov. Hvis du har brug for at drøfte nogle vanskelige livsomstændigheder, reflektere over vigtige beslutninger i dit liv, er det nok at komme og snakke. Hvis du til gengæld kommer med psykiske udfordringer som angst, OCD eller depression, vil der være behov for at du anvender de værktøjer, du får formidlet hos mig, dagligt mellem sessionerne. 

Den virker for rigtig mange. Desværre er psykoterapi dog en kompleks process, vis resultat er svært at forudse. Effekten afhænger af kemien ml. behandler og klient, om de værktøjer der anvendes matcher klientens behov og klientens egen indsats. Jeg har dog ingen interesse i at holde dig langvarig i en process, som ikke fører i nogen retning. Derfor vil vil løbende vurdere om samtalerne er gavnlige for dig og om de fører til konstruktive forandringer og hvis vi finder ud af, at de ikke gør, vil vi stoppe behandlingen og jeg vil evt.  guide dig videre til en anden psykolog, der er bedre rustet til at arbejde med netop din problemstilling. 

Psykolog Julia Rasmussen

Adresse

Telefon tid

Konsultationstid

Mobirise.com